Freelance

Teknisk schweizerkniv til rådighed på freelancebasis

Jeg hjælper produktionsselskaber, virksomheder og andre kreative teams med foto, video, livestreaming, broadcast/ENG, AV-opsætning, drone, lys, lyd, retouchering, klipning og praktisk produktion.

Jeg er vant til at træde ind i forskellige setups, lære hurtigt og tage fat, hvor der er brug for det.

Teknisk nysgerrig, praktisk anlagt og nem at sætte ind i nye opgaver

Jeg har haft hænderne i mange forskellige dele af foto-, video- og produktionsarbejde – og det er netop variationen, jeg trives i.
Nogle dage handler det om kamera og lys. Andre dage om livestreaming, AV-udstyr, drone, klipning, retouchering, transport, opsætning eller at få en produktion til at glide i praksis.

Jeg er vant til tempo, lange dage og pressede situationer, og jeg møder op med en praktisk tilgang: find løsningen, tag fat og få tingene til at fungere. Jeg kan både arbejde selvstændigt og indgå som en del af et større hold.

KOMPETENCER

Det kan jeg hjælpe med

Foto og video

Optagelse, assistentarbejde, lys, kamera, behind the scenes, contentproduktion og praktisk hjælp på optagedage.

Broadcast/ENG

Kameraarbejde, assistentopgaver, reportageproduktion og opgaver, hvor der skal arbejdes hurtigt, praktisk og fleksibelt.

Livestreaming

Opsætning, kamera, lyd, signal, afvikling og teknisk hjælp til livestreams, talks, events og konferencer.

AV og teknik

Opsætning af udstyr, kabler, lyd, skærme, lys, præsentationer og praktisk afvikling på events, konferencer og produktioner. Jeg er særlig skarp til afvikling på PTZ-kameraer.

Drone

Droneflyvning til foto- og videoopgaver, hvor luftbilleder kan give produktionen ekstra overblik og visuel værdi.

Klip og efterarbejde

Klipning, retouchering, billedbehandling, aflevering, strukturering af materiale og praktisk postproduktion.

SÅDAN ARBEJDER JEG

Rolig, nysgerrig og klar til at tage fat


Jeg er ham, der gerne vil være der – og som møder op til tiden, forberedt og klar til at lave et ordentligt stykke arbejde.

Jeg lærer hurtigt, og nye systemer, workflows og setups skræmmer mig ikke. Jeg trives i nye miljøer, finder mig hurtigt til rette og har en bred comfort zone, når det gælder teknik, mennesker og praktiske opgaver.

Beder du mig tage ansvar, så gør jeg det. Men jeg kan også sagtens indgå roligt og diskret i et eksisterende hold, følge den struktur der er sat, og tage fat dér, hvor der er brug for det.

MENNESKET BAG

Lidt om mig


Jeg hedder Sebastian Løndal, bor i Fredericia med min kæreste og arbejder til dagligt som selvstændig fotograf, videograf og freelancer.

Jeg har nok aldrig været den klassiske “kun kreative fotograf”. Jeg er lige så meget tekniker, problemløser og praktisk produktionsmenneske. Jeg trives, når der sker noget forskelligt, når der er nye setups at forstå, og når der skal findes en løsning uden at gøre det mere besværligt end nødvendigt.

Min personlighedstype ligger et sted mellem INTJ og ISTJ — introvert, logisk og planlæggende, men med en blanding af konkret praktisk sans og langsigtet strategisk tænkning. Det passer egentlig meget godt til den måde, jeg arbejder på: Jeg kan godt lide struktur, teknik og forberedelse, men jeg trives også i produktioner, hvor tingene ændrer sig, og man skal kunne tænke hurtigt.

Jeg har bygget mit arbejdsliv op omkring variation, frihed og opgaver, hvor min energi skaber mest værdi. Derfor arbejder jeg bredt med foto, video, streaming, AV, redigering og praktisk produktion — ofte i roller hvor det handler om at få tingene til at fungere i virkeligheden.

PRAKTISK INFO

Kort og godt

Base i Fredericia

Studie og bopæl i Fredericia - 2,5 time fra Aalborg og København

Arbejder i hele verden

Kører og rejser gerne - både i Danmark og udlandet

Med eller uden udstyr

Kan medbringe eget foto- og videoudstyr efter aftale

Bred erfaring

Erfaring med foto, video, streaming, AV, broadcast, drone og klipning

Vant til skiftende tider

Vant til skiftende arbejdstider, tempo og produktioner over flere dage

Nem at sætte ind i opgaven

Med en bred erfaring at trække på, kan jeg hurtigt indgå i nye opgaver

KONTAKTFORMULAR

Bliv kontaktet indenfor 24 timer

Brug formularen til at sende en besked. Din besked vil blive læst og besvaret indenfor 24 timer – ved hasteordrer ring 2967 5142.

Foretrækker du email? Sebastian@Lmedia.dk

"Jeg går op i, at det skal være nemt at arbejde sammen. Ingen unødvendig bøvl - bare en god plan, en rolig fotografering og billeder, der gør det, de skal."

Fotograf Sebastian Løndal

REFERENCER

Her har du måske set mig før


Advicer, Alendis, AV-Center, Aalborg Hesteejerforening, Bang & Olufsen Herning, Bet25, BusinessCarLillebælt, Bækkensmerter.dk, Bæredygtigt Landbrug, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Comwell H.C. Andersen Odense, Cykeldrengene, DAO, Den Kongelige Livgarde, DK Company Vejle, DSHWood, EDC Poul Erik Bech, Egedal Byg og Anlæg, Erritsø Finans, Forlaget Frydenlund, Fredericia Gymnasium, Fredericia Musicalteater, Fut Cykler, GF Forsikring, Heartball, Herningsholm, Home Fredericia, Hotel Fredericia, Hørning Parket, Inspirational Skiing, Invoke IT, Kajdis Algerens, Kanalbyen Fredericia, Koldingegnens Idrætsefterskole, Kühne Logistics University, Lambda, Landsforeningen af VæreSteder, LAUD People, Legebranchen, Længes Hjem, Mazur AV, MC Klatten, Midtjysk AV Teknik, Nordic Media, Nordisk Media, Nybolig Kolding, Odeon, Potteplanten.dk, Provira, Rosenfeldt, Salling Group, Showbizz Danmark, Smil Photo, Socialdemokratiet Fredericia, SportLive, Taulov Terminalen