Studiefotografering i Fredericia

Fotografering i studiet

I studiet kan vi lave familiefotograferinger, portrætter, kæledyrsbilleder, brandingsessioner, boudoir og meget andet. 

Prissætningen er holdt så simpelt som mulig. Du betaler en sessionspris og bestiller efterfølgende billeder via webshop – det er da smart. Hvis du på forhånd ved du skal bruge en særlig kombination af print, laver jeg gerne et særtilbud til dig.

Hold desuden øje med min Facebookprofil, hvor jeg op til højtider og mærkedage afholder minisessioner med gode tilbud.
Skal du bruge mig til en opgave ude af huset? Kontakt mig med en beskrivelse af opgaven, så finder vi den rigtige løsning til dig.

Priser

En fotosession i studiet koster 900,-
Print og digitale filer tilkøbes efterfølgende fra 300,- 
Se alle priser på print og digitale filer på lmedia.dk/print

Hold øje med min Facebookside for gode tilbud og rabatter. Op til højtider og mærkedage kan du ofte score gode tilbud.

À la carte - Mest populære

Til dig der primært skal bruge print, eller gerne selv vil sammensætte din pakke. Bemærk billeder skal tikøbes.

Pris kr 900,-

inkl. moms (720,- ekskl moms)

Portrætsession

Til professionelle portrætter af en eller to personer – klar til hjemmesiden eller sociale medier.

Pris kr 1400,-

inkl. moms (1120,- ekskl. moms)

Familiesession

Til familien der gerne vil have digitale filer

Kr 2900,-

inkl. moms (2320, ekskl. moms)

Luksuspakken

Til større projekter eller kunstbilleder

Fra kr 6500,-

inkl. moms (5200, ekskl. moms)

Retouchering - min tilgang og stil

Når du køber et billede bliver det først redigeret, herefter retoucheret, og til sidst sendt til trykkeriet eller direkte til dig som digital fil. Retoucheringsprocessen tager typisk 2 hverdage. 

Målet med retoucheringen er, at du skal ligne dig selv – men på en ekstra god dag. Tekstur og detaljer bevares, og her er tale om en meget nænsom og “politisk korrekt” proces. Meget af retoucheringsprocessen ville kunne erstattes med et hold af makeupartister, stylister og assistenter – men sådant et hold er dyrt og fotograferingen vil tage 3 gange så lang tid. Ens hud og ansigt vil også ændre sig, hvis man er en smule stresset, har spist fastfood, ikke har sovet nok eller ikke har drukket nok vand – men et par fritter skal jo ikke definere hvordan du ser ud, og derfor retter vi alle de her små ting i redigeringen. Nedenfor ses et billede af mig før og efter retouchering taget på en dag, hvor strygejernet var gået i stykker, frisøren var lukket, måltiderne bestod af take-away og naboens baby havde holdt mig vågen hele natten. Træk i slideren for at se forskellen.

Alle billeder er forskellige, og nogle kræver mere retouch end andre – store print og digitale filer kræver mere præcision end små print og tager derfor længere tid.

En retouchering vil typisk omfatte

– Fjernelse af bumser/urenheder, små strithår, næse/ørehår, blodkar i øjne, pletter på tøj
– Let udglatning af hud
– Udglatning af mørke render under øjnene
– Let contouring af hud
– Hvidtning af tænder
– Udglatning af små krøller i tøj
– Rensning af briller
– Udglatning/tilretning af baggrund
– Skarphed tilføjes til specifikke områder

Sådan foregår en studiesession

Step 1

Step 2

Step 3

Step 4

Booking