Handelsbetingelser gældende fra 22/4/2022

Generelle oplysninger
Løndal Media v/ Sebastian Løndal
Bülowsvej 3A
7000 Fredericia
Danmark

Tlf.: (+45) 2967 5142
Mail: Sebastian@Lmedia.dk

CVR: 40710949
Branchekode: 742000

Betaling
Alle priser er anført i DKK og er eksklusiv moms, med mindre andet er specificeret. Betalinger gennemføres via bankoverførsel, korttransaktion online eller i studiet, med mindre andet er aftalt. Betalingsfristen er på fakturaer til erhvervskunder netto + 8 dage med mindre andet er skriftligt aftalt. I forbindelse med levering af det bestilte materiale, fremsender fotografen en faktura. 

Ved onlinebooking reserveres beløbet, og hæves først når aftalen begynder. Ved køb af billeder online via webshop efter et fotoshoot, hæves pengene med det samme, da behandlingen af billederne påbegyndes med det samme. 

Levering
Levering af materiale foregår altid online via WeTransfer eller galleriplatform. Print kan enten afhentes i studiet på Bülowsvej 3A, 7000 Fredericia eller sendes direkte hjem til kunden mod et fragtgebyr. Leveringstiden afhænger af opgavens omfang. Løndal Media bestræber sig på at levere digitale filer indenfor en uge og print indenfor tre uger. I nogle tilfælde forhandles Løndal Medias materiale igennem photo1826. Deres handelsbetingelser kan læses her.

Reservation og fortrydelsesret
En skriftlig aftale er nødvendig for at reservere dato og tidspunkt. Hvis projektet omlægges, udskydes eller hvis der opstår kontraktbrud fra kundens side, har Løndal Media ret til at aflyse fotograferingen.
I tilfælde af, at en erhvervskunde aflyser aftalen efter en skriftlig aftale er indgået, vil der blive opkrævet et beløb svarende til 35% af den oprindelige pris.
Efter overensstemmelse med forbrugerbeskyttelsesloven har privatkunder 14 dages fortrydelsesret efter en skriftlig aftale er indgået om et shoot. Hvis fotograferingen påbegyndes indenfor disse 14 dage frafalder fortrydelsesretten. Private kunder kan aflyse aftaler indtil 36 timer inden aftalen begynder uden gebyr. Aflyses aftalen indenfor 36 timer af aftalens start, vil det fulde beløb blive opkrævet. Efter levering af digitale eller fremkaldte filer frafalder fortrydelsesretten altid, og det fulde beløb vil blive opkrævet. 

Der er ikke fortrydelsesret på bestilling af billeder, da billederne fremstilles særligt til dig og derfor kategoriseres som “specialfremstillede varer”. 

I nogle tilfælde forhandles Løndal Medias materiale igennem photo1826. Deres handelsbetingelser kan læses her.

Ansvar
Løndal Media er ikke ansvarlig for manglende dækning af projektet i tilfælde af forhold, der er uden for fotografens kontrol (force majeure). Løndal Media kan ikke gøres ansvarlig for usædvanlige baggrunde og lysforhold, der forringer kvaliteten af det bestilte arbejde eller umuliggør opgaven. Løndal Media kan ikke stilles til ansvar for ikke at have fotograferet dele af projektet, herunder enkeltpersoner eller genstande.
Det er, medmindre andet er tydeligt skriftligt aftalt, kundens ansvar at indsamle tilladelser til at fotografere/optage på de ønskede steder, samt at informere projektets deltagere om, at der fotograferes/optages til projektet. I tilfælde af, at kunden ønsker portrætbilleder eller -videoer af personer, er det kundens ansvar at indsamle samtykke fra de enkelte personer.

Ophavsret
Alt materiale produceret af Løndal Media er beskyttet af ophavsretsloven. Det betyder, at Løndal Media har rettighederne til materialet, og det må ikke ændres, beskæres, videresælges eller reproduceres uden Løndal Medias skriftlige tilladelse. Løndal Media giver ved betaling af faktura kunden brugsret over det færdige materiale. Dette betyder, at kunden frit må printe materialet, dele det på egne sociale netværkssider, deres personlige hjemmesider, blogs og lignende. Er kunden erhvervsdrivende gives der kommerciel brugsret til materialet, med mindre andet er skriftligt aftalt. Når man køber en video, køber man brugsretten til det færdige værk. Eksklusiv brugsret og frikøbelse skal aftales skriftligt på forhånd, og er aldrig inkluderet i prisen.
Stilbilleder må gerne beskæres, såfremt beskæringen ikke ændrer billedets hensigt eller fjerner eventuelle vandmærker. Løndal Media forbeholder sig retten til at bruge materialet i sin egen markedsføring.

RAW-filer, ubehandlet materiale og frasorteret materiale udleveres ikke. Råfiler fra droneoptagelser kan i nogle tilfælde udleveres, hvis dette er skriftligt aftalt på forhånd.

Force majeure
I tilfælde af, at Løndal Media ikke kan møde op og fuldføre opgaven som aftalt pga. en skade, sygdom, en ulykke eller lignende som er udenfor Løndal Medias kontrol, vil Løndal Media gøre alt i sin magt for at finde en afløser. Skulle det ske, at en afløser ikke kan findes, vil der ikke kunne kræves erstatning, men betaling af eventuelt depositum vil blive tilbagebetalt og betaling for projektet frafaldes.
I tilfælde af, at de digitale filer går tabt, bliver stjålet eller ødelagt af årsager udenfor fotografens kontrol, vil hele det aftalte beløb blive tilbagebetalt. Hvis de digitale filer går tabt EFTER aflevering af det bestilte produkt til kunden, vil det fulde beløb blive opkrævet og der vil ikke blive udbetalt erstatning.

Ændringer
I prisen er der inkluderet én revision. Det vil sige, at kunden har ret til at få lavet smårettelser på ethvert billede/video op til én gang. Smårettelser inkluderer ikke omfattende ændringer, såsom omfotografering, udskiftning af musikstykke i video, pålægning af undertekster og lignende. 
Yderligere ændringer vil blive afregnet til 600,- + moms pr. påbegyndte time. Revisioner er ikke gældende for fysiske produkter.

I sjældne tilfælde indeholder aftalen eller dele af aftalen ikke redigering, og dermed vil den/disse dele heller ikke inkludere en revision. Redigering, som ikke er en del af aftalen, aftales enten som et nyt projekt eller afregnes til 600,- + moms pr. påbegyndte time. Hvis redigering ikke er en del af aftalen vil dette altid være aftalt tydeligt skriftligt på forhånd – som udgangspunkt er redigering altid inkluderet.

Udstyr
Løndal Medias udstyr må under ingen omstændigheder benyttes, opsættes, nedtages eller flyttes af andre end Løndal Medias folk, uden Løndal Medias accept.

Kreditering
Med mindre andet er tydeligt skriftligt aftalt, kræver Løndal Media ikke kreditering ved brug af billederne. Kreditering påskønnes altid, men er ikke påkrævet.

Persondatapolitik
Løndal Medias persondatapolitik kan læses her

Forbehold og ændringer
Løndal Media forbeholder sig retten til at ændre i handelsbetingelserne. Hvis en ændring forekommer, træder den i kraft øjeblikkeligt. Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl samt moms- og afgiftsændringer.